how to create a web page

Din genvej til udvej...

Forløbet er for dig som har brug for hjælp og støtte til at tackle de udfordringer du står overfor i en tid hvor alting føles umuligt.

Har du brug for en håndsrækning?

Læs mere om coachingforløbet og blive klogere på, hvordan jeg kan hjælpe dig

HVAD KAN DU SE FREM TIL?
’En genvej til udvej’ er et coachingforløb for dig, der mangler en håndsrækning, motivation og støtte til at komme ud af den kriminelle løbebane eller hjælp til at bearbejde en hård opvækst. Måske føler du dig social ekskluderet og har brug for hjælp til at klare hverdagens udfordringer. Uanset hvilken håndsrækning du har brug for, kan coachingforløbet hjælpe dig på rette vej.

Hvis dit liv er fyldt med udfordringer og nedture, kan det være svært at opnå dine drømme og mål – nu og i fremtiden. Med coachingforløbet tilbyder jeg personlig sparring, professionel mentorstøtte og fysisk træning, der kan være med til at minimere frustrationer og indre vrede. 

Baseret på egne erfaringer, kan fysisk træning være et stærkt værktøj til en bedre tilværelse. De sportslige aktiviteter kan være med til at afhjælpe rastløshed, hvilket ofte leder til dårlige beslutninger. 

Derudover introducerer jeg dig for nye og gode fællesskaber, som kan være med til at påvirke dig i en positive retning. Således får du en tryg start på dit forløb og en ’almindelig’ hverdag med pålidelige mennesker omkring dig. En hverdag hvor drømme og mål bliver realiserbare, hvad end det drejer sig om et nyt arbejde, starten på en ny uddannelse eller erhvervspraktik. 

PRIS
Forløbet bliver skræddersyet til dig – både periodens forløb, varighed og aktiviteter og prisen fastsættes herefter. Således kan vi nå sammen i mål og skabe et liv med mening.

HVORDAN KOMMER JEG I GANG?
For at komme i gang med coachingforløbet, ’En genvej til udvej’, skal du blot række hånden ud og kontakte mig. Så hjælper jeg dig på rette vej og vejleder dig.

Coachingforløbet kan både foregå direkte gennem mig og din familie eller gennem din sagsbehandler.

Husk på, at...

Hvis du vil have noget du aldrig har haft før, så bliver du nødt til at gøre noget du aldrig har gjort før

Jeg mistede mig selv, da jeg prøvede at tilfredsstille de andre...

I dag har jeg mistet de andre, i forsøget på at finde mig selv

Adresse: Energivej 30 · 2750 Ballerup | Telefon: 51 81 52 40 
Email: info@alinajei.dk | CVR nr.: 40046437